Besigtigelse: Mandag den 25. november 2024 kl. 14:00 – 14:30. Tilmelding til: bw@advokatfirmaet-svendsen.dk Tilmelding er nødvendig, da fremvisningen ikke bliver til noget, såfremt der ingen tilmeldte er.
Beskrivelse: Vedrørende tvangsauktion over ejendommen matr.nr. 9 aæ Skørpinge by, Havnelev, beliggende Thorsvænge 4, 4673 Rødvig Stevns. Iflg. BBR-ejermeddelelse: Ejendommen er et enfamiliehus, opført i 2009. Ydervægge er mursten. Tagdækning er betontagsten. Bebygget areal for bygningen: 169 m2. Samlet boligareal: 169 m2. Indeholder: 4 værelser, 2 toiletter, 1 bad samt køkken. Varmeinstallation: Centralvarme til naturgas. Ved besigtigelse den 29. oktober 2024 blev det konstateret, at ejendommen er beboet. IKKE SAGKYNDIG BESKRIVELSE. Ejendommen er et enfamiliehus opført i 2009 i mokkafarvede mursten med sorte betontagsten. Vinduer af mahogni. Ejendommen opvarmes med naturgas-gulvvarme og genvækstanlæg. Ejendommen er indrettet med bryggers indeholdende Simens tørretumbler og Samsung vaskemaskine. Sort klinkegulv og spot i loftet. Gæstetoilet er indrettet med klinker og skabsvaskearrangement. Ejendommen er oprindeligt opført med stor integreret garage med port i gavl. Porten er efterfølgende fjernet og vindue magen til ejendom-mens øvrige vinduer er isat. Garagearealet er indrettet med to værelser og gangareal. I værelserne og gangarealet er lagt laminatgulv ovenpå klinkegulv. Stort køkken-alrum, hvor der i størstedelen er loft til kip. Køkken er hvidt af ukendt fabrikat med Simens indbygningsovn, Gorenje opvaskemaskine, Thermex emhætte og glaskeramisk kogeplade, der er itu. Køkken-alrum er med egetræsparketgulv. Fra køkken er der adgang til soveværelse med walk-in closet og adgang til badeværelse med brus. Badeværelset er indrettet med sorte gulvklinker og spot i loft. Ejendommen fremstår generelt i pæn og velholdt stand. SÆRLIGE BEMÆRKNINGER Rekvirenten er et konkursbo, der ikke selv har beboet ejendommen eller har nærmere kendskab til denne, og rekvirenten må derfor i forbindelse med tvangsauktionen fraskrive sig et hvert ansvar for faktiske og juridiske, såvel som fysiske fejl og mangler for ejendommen. Køber kan således ikke gøre nogen form for mangelsbeføjelse gældende, det være sig i form af ophævelse af auktionskøbet, forholdsmæssigt afslag, godtgørelse og eller erstatning. Ansvarsfraskrivelsen gælder alle fejl og mangler eller andre forhold vedrørende ejendommen, dennes grundareal, som eventuelle jordbundsforhold, herunder ledninger med videre, hvad enten disse befinder sig over eller under jord, udvendig eller indvendig i ejendommen med videre, og for den lovlige benyttelse af ejendommen i henhold til de gældende regler. Ansvarsfraskrivelsen gælder både skjulte og ikke skjulte fejl og mangler af enhver art og både juridiske og som faktiske mangler. Ejendommen er som anført ovenfor ejet af et konkursbo. I perioden fra konkursboets afsigelse til auktionens afholdelse har boet administreret ejendommen. For denne administration udarbejder boet et panthaverregnskab, og overskud på panthaverregnskabet tilfalder panthaverne i prioritetsorden. Underskud på panthaverregnskabet skal betales af auktionskøber ud over auktionsbuddet, som en del af størstebeløbet. Boet gør opmærksom på, at følgende vilkår gælder for panthaverregnskabet. Det præciseres, at panthaverregnskabet er foreløbigt og i panthaverregnskabet er medtaget faktureret omkostninger og udgifter til boet samt omkostninger / udgifter, som boet har kendskab til, men som endnu ikke er faktureret. Der tages forbehold for at opkræve omkostninger / udgifter over panthaverregnskabet, som p.t. er boet ubekendt. Administrationshonoraret til boet er incl. moms. Der kan være arbejder, som ikke er faktureret, og som boet ikke har haft mulighed for at anslå beløb for. Disse punkter vil blive opkrævet efter auktionens afslutning, når boet har modtaget faktura for det omhandlede. I relation til varmeregnskaber for ejendommen, kan der være uafsluttede varmeregnskabsår, hvor varmeregnskabsårets resultat vil blive faktureret efter auktionens afslutning ud over ovennævnte beløb. Der ud over kan der efter auktionens afslutning komme krav om efterbetaling / tilbagebetaling vedrørende tidligere afsluttede varmeregnskaber. Boet tager forbehold for, at der kan forekomme regninger i tillæg til ovennævnte efter auktionens afslutning, som skal betales af auktionskøber eller af et overskud på panthaverregnskabet, uagtet at beløbet ikke er medtaget som en omkostning udenfor budsummen. Det kan endvidere oplyses, at ejendommens beskrivelse i et vist omfang er baseret på offentlige registre, som kan indeholde fejl. Hverken fogedretten eller rekvirenten kan drages til ansvar for sådanne fejl.
Auktionsdato: | 03.12.2024 kl. 10.00 | |||||||||
Auktionsnr.: | 1. auktion | |||||||||
Salgsopstilling: | Hent 162 downloads | |||||||||
Kategori: | Villa | |||||||||
Lejl.nr: | ||||||||||
Bolig: | 169 m² | |||||||||
Erhverv: | 0 m² | |||||||||
Grund: | 855 m² heraf vej 0 m² | |||||||||
Kommune: | Stevns kommune | |||||||||
Matrikelnr.: | 9aæ, Skørpinge by, Havnelev | |||||||||
Ejendomsværdi: | Kr. 1,550,000 (01.10.2019) | |||||||||
Grundværdi | Kr. 282,400 | |||||||||
Annonceret på Tvangsauktioner.dk: | 7.11.2024 | |||||||||
Annonceret i statstidende: | 08.11.2024 | |||||||||
AS-nr.: | 14-291/2024 | |||||||||
Auktionssted/Retskreds: | Fogedretten i Roskilde / Roskilde | |||||||||
Sagsnr: | 116821 | |||||||||
|
||||||||||
RekvirentAdvokat (H) Brian Hebel Andersen Torvet 6 4100 Ringsted
|
||||||||||
FogedretFogedretten i RoskildeVed Ringen 1 Retssal 2 4000 Roskilde
|
||||||||||
Auktionsdokumenterne kan efterses hos rekvirenten eller Fogedretten i Roskilde med henvisning til AS-nr. 14-291/2024. |