Salgsopstilling Mose Alle 12, 2610 Rødovre (71737-104)
165 downloads
Mose Alle 12, 2610 Rødovre
Bolig:
0 m²
Erhverv:
253 m²
Grund:
967 m²
Vej:
0 m²
Finansiering
Kontaktinfo
Plesner Advokatpartnerselskab
Amerika Plads 37, 2100 København Ø
Fogedret
Retten i Glostrup
Stationsparken 27, 2600, Glostrup
Link til ejendommen
Der vil blive afholdt fremvisning af ejendommen ca. 1 uge inden auktionen. Eventuelle interesserede liebhavere bedes kontakte sagsbehandler Natalya Enggaard på mail [email protected]. Fremvisning af ejendommen kan kun ske ved tilmelding til ovennævnte.
Tinglyst areal 967 m², heraf vej 0 m².
Oplysninger ifølge BBR-meddelelse:
Grundens areal fra Matriklen: 967 m²
Bygninger tilknyttet grund
Bygning 1
Bygningens anvendelse: Bygning til kontor
Opførelsesår: 1933
Antal etager: 1
Materialer
Ydervægsmateriale: Mursten
Tagdækningsmateriale: Tegl
Varmeforsyning
Bygningens varmeinstallation: Centralvarme med én fyringsenhed
Opvarmningsmiddel: Naturgas
Bygningens samlede erhvervsareal: 90 m²
Bemærkninger om bygning
KONTORBYG
14.04.2016: Der foreligger ikke byggetilladelse til anvendelse som bolig
Bygning 2
Bygningens anvendelse: Bygning til industri uden integreret produktionsapparat
Opførelsesår: 1971
Antal etager: 1
Materialer
Ydervægsmateriale: Mursten
Tagdækningsmateriale: Fibercement herunder asbest
Varmeforsyning
Bygningens varmeinstallation: Centralvarme med én fyringsenhed
Opvarmningsmiddel: Flydende brændsel
Bygningens samlede erhvervsareal: 163 m²
Bemærkninger om bygning
FABRIKSBYG
Bygning nr. 1
Bygningen fremstår pudset og hvidmalet. Der ses flere steder afskalninger af maling på murværket. Taget er belagt med røde mursten.
Ejendommen er forsynet med hvide og brune vinduer med termoruder. Nogle af vinduerne er af ældre dato, hvor malingen er afskallet. Flere termoruder er punkteret.
Der er oprettet en overdækket træterrasse ved bygningens hovedindgang.
Der er en mindre entre, hvorfra der er adgang til et større rum/stue, hvor der er oprettet et lille køkken med hvide, ældre underskabe. Der er en laminatbordplade og en stålvask. Køkkenarmaturet er demonteret. Væggen over bordpladen er belagt med små keramikmosaikker i blågrå farver. I stuen er der et større hul i gulvet, hvor der ses et vandrør.
Fra stuen er der adgang til et større værelse og en fordelingsgang, hvorfra der er adgang til et værelse og en yderligere lille gang, som fører til et mindre værelse, badeværelse og et toilet.
I gangen er der en trætrappe, som fører til en mindre udnyttet tagetage.
Indvendigt i bygningen er der opsat hvidmalede trælofter og forskellige typer af gulve: laminatgulve, parket og trægulve. Væggene er hvidmalede. Gulvene er delvist demonteret i flere rum, og der kan ses fugtskader flere steder på gulvene.
Badeværelset er belagt med brune klinker på gulvet og hvide klinker på væggene. Der er opsat et gipsloft med spot. Lysinstallationen i loftet er delvist demonteret. Der er en hvid håndvask på badeværelset og en bruseniche af glasbyggesten. På den ene væg er der delvist demonteret rørføring til et gasfyr. Gasfyret er demonteret og findes ikke på ejendommen.
På toilettet er der en hvid sanitet og en hvid håndvask; gulvet er belagt med brune klinker. Væggene er hvide og delvist spartlede.
Bygning nr. 2
Bygning nr. 2 er sammenbygget med bygning nr. 1, og der er adgang til bygning nr. 2 via en trædør for enden af gangen i bygning nr. 1.
Bygning nr. 2 er opført i gule mursten, som flere steder er delvist gråpudset. Der mangler mursten på den venstre udvendige væg af bygningen. Bygningen er forsynet med hvide og brune vinduer. Nogle af ruderne er punkteret, og der mangler ruder i flere vinduer, hvor de knuste/manglende ruder er blevet dækket med træplader, plastik eller lignende. Der er yderligere adgang til bygning nr. 2 fra venstre side via en trædør og fra bagsiden via en større træport.
I bygningen er der en lang gang, hvorfra der er adgang til 3 værelser. På værelserne og i gangen er der opsat lyse trælofter, gulvene er belagt med brune klinker, og væggene er hvidmalede. Bygningen slutter med en større hal med et ældre betongulv og synlige tagtrækonstruktioner. Fra hallen er der udgang via en større træport. I hallen er der etableret en kælder, som ikke kunne besigtiges, da den stod under vand. Der er en del skrald i hallen.
Varme-, vand-, el- og andre tekniske installationer i begge bygninger bør gennemgås for at sikre funktionalitet.
På træterrassen og i flere rum på ejendommen er der gamle møbler, hårde hvidevarer, diverse effekter og skrald. Funktionsdygtigheden af hårde hvidevarerne er ukendt.
Grunden
Haven fremstår upasset. Ved hovedindgangen er der en mindre græsplæne. Resten af grunden er belagt med ældre fliser, som flere steder er tilgroet med ukrudt og mindre buske. Der ligger diverse effekter i haven. Haven er omkranset af et ældre træhegn, på nær den venstre side af haven, hvor der er etableret en hæk. I baghaven er træhegnet begyndende væltende mod naboen.
I den venstre side af haven er der etableret en stor aflang metalrist med et rum nedenunder. Det kunne ikke besigtiges.
Der er en åben indkørsel på grunden fra den højre side.
Grunden er kortlagt som forurenet, se salgsopstillingens sider 124-238.
Affaldsgebyr
Ejendommen er frameldt affaldsindsamling. Køber skal sørge for at tilmelde ejendommen på ny. Affaldsgebyret er derfor ukendt.
Uoverensstemmelser med BBR-meddelelsen:
-
Der er etableret en udnyttet tagetage i bygningen nr. 1 og en kælder i bygningen nr. 2. Oplysning vedrørende disse fremgår ikke af BBR-meddelelsen.
-
I BBR-meddelelsen står, at varmeinstallation i bygningen nr. 2 er “centralvarme med én fyringsenhed”. Der er ved besigtigelsen ikke konstateret nogen opvarmingsenheder i bygningen. Det vides derfor ikke, hvordan opvarmning i bygningen nr. 2 er sket.
Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt. Der er ikke foretaget opmåling af arealerne i forbindelse med tvangsauktionen.
Lokation
Mose Alle 12, 2610 Rødovre