Gl. enghavevej 6
63 downloads
Gl. Enghavevej 6, 9870 Sindal
Bolig:
262 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
2.813 m²
Vej:
15 m²
Kontaktinfo
BuusMark Advokatfirma
Sankt Ols Gade 4-6, 4000 Roskilde
Fogedret
Retten i Hjørring
Sct. Knuds Park 8, 9800, Hjørring
Tlf
Link til ejendommen
Beskrivelse
Tinglyst areal 2813 m2 heraf vej 15 m2.
Ejendommen er ifølge BBR opført i 1857 på en større grund. Ejendommen rummer i alt 262 m2 boligareal ifølge BBR, der tidligere er til- /ombygget i 1965 og også aktuelt er under gennemgribende renovering. I den forbindelse er det meste inventar, samtlige hårde hvidevarer, radiatorer, brændeovn(e) og en af to trapper taget ud af ejendommen, ligesom også gulve, vægge og lofter fremstår i råmaterialer. Boligarealet udgøres af et større køkken, hvorfra der er adgang til entre, en større stue, mindre opbevaringsrum, samt badeværelse med videre adgang til stort soveværelse. Fra entreen er der sædvanligvis mulighed for adgang til 1. salen. Nævnte rum er i stueetagen adskilt fra resten af ejendommen. Den øvrige del af ejendommen har særskilt indgang, der udgøres af entre med adgang til 1. sal samt to værelser og badeværelse. Endvidere er der adgang til stue fra både entre/fordelingsgang og det ene værelse. Stuen fremstår som en åben stue, hvor der i den ene side er installationer til et mindre køkken. Herfra er der videre adgang til forhenværende fyringsrum, hvor der aktuelt ikke henstår en olietank. På 1. salen er der aktuelt et anvendeligt rum, men resten består af loftrum med adgang til den øvrige del af ejendommens 1. sal. Det tilbageværende inventar fremstår slidt samt med pletter på loftsplader – forventeligt fra fugt. Der ses ingen aktuel varmeforsyningskilde.
Udefra fremstår ejendommen med pudset murstensfacade med en del afskalning, ældre vinduer med sprosser af ukendt alder samt tegltag med en del synlige utætheder.
Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på rekvirentens besigtigelse den 20.12.2024 samt udskrift af BBRregistret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.
Lokation
Gl. Enghavevej 6, 9870 Sindal